Sommerferie helt fra januar. Det lyder dejligt, gør det ikke?
Desværre skal du ikke helt lægge det i overskriften. Hvad jeg mener er, at du allerede skal starte med at planlægge din sommerferie her i denne måned.
Og det skyldes, at det gør rigtig mange andre mennesker. Så snart julen og nytår er ovre, kaster de sig over planlægningen af deres nye ferieår – inklusiv booking af sommerferien.
Så hvis du venter, kan du risikere, at du ikke har så mange rejsedestinationer og hoteller at vælge imellem. Og det vil jo være ærgerligt.
Derfor vil jeg også anbefale, at du klikker dig frem til denne hjemmeside, hvor du kan finde en stor samling af danske rejseselskaber. Og så er det jo bare at vælge det, som der passer dig bedst.
Det kan være et af de store charterselskaber, der sælger pakkerejser på en uge eller to til sydens sol. Her skal du ikke koncentrere dig om andet end at slappe af og nyde solen. Resten klarer guiderne for dig.
Skal der ske lidt mere i din sommerferie, er det til gengæld nok ikke et charterselskab, som du skal benytte dig af.
I stedet skal du finde et af de mindre selskaber, som har specialiseret sig inden for et særligt rejseland eller en særlig rejseform.
Du finder dem nemt ved at google den ønskede rejse – og så se hvad der dukker op i søgeresultaterne.
En helt tredje mulighed er også at klare det hele selv. Altså planlægge rejsen, bestille flybilletterne og booke hotellet. Det lyder besværligt. Men med de mange rejse-søgemaskiner, som der er på nettet i dag, er det faktisk ikke meget mere besværligt i forhold til at lade et rejseselskab gøre det.
Men hvad enten du vælger model et, to eller tre, så bør du tage beslutningen nu – mens der stadig er frit valg på alle hylder.