Så er vi kommet over i januar – med den evigt dårlige samvittighed efter julens overflod af mad. Og det betyder måske også, at du har et nytårsforsæt (som så mange andre), der hedder, at du gerne vil tabe dig.

I dag findes der rigtig mange forskellige slankekure. Tag et besøg i enhver boghandel, og du vil finde slankebøger blandt bestsellerne. Eller besøg kiosken i dit lokale supermarked og se, hvordan alle dame- og ugebladene er fyldt med alverdens slankekure.

Hvert år byder på en ny og spændende slankekur – der påstår at være endnu bedre end de forrige. Desværre passer det normalt ikke rigtig.

Slankekuren der har overlevet alle de andre

Der er dog en slankekur, der har overlevet alle de andre. Og det har den, fordi den gang på gang har vist sig at være enorm effektiv.

Slankekuren kommer fra det internationale Weigth Watchers – eller Vægtvogterne på dansk. Og med den kur har du mulighed for at træffe dine egne valg – baseret på et avanceret pointsystem

I Vægtvogternes pointsystem tildeles madretterne point på baggrund af, hvor meget fedt, proteiner, kulhydrater og fibre, som de indeholder. Jo sundere de er, jo færre point ”koster” de.

For du får nemlig samtidig også et vist antal point hver uge, som du kan bruge til at ”købe” din madvarer.

I praksis betyder det, at hvis du bruger alle din point på kage og slik, så kan du ikke få meget at spise. Omvendt så koster grøntsager og havregrød langt mindre – og du kan derfor indtage større mængder.

Pointene tildeles på baggrund af din vægt, højde, alder osv. Samtidig kan du også få flere point, hvis du er fysisk aktiv.

Fidusen ved denne kur er altså, at du kan tage nogle aktive valg.

Vil du fordele dine point hen over hele ugen? Eller vil du hellere leve rigtig sundt i hverdagen og så synde lidt i weekenden?

Valget er 100 % dit eget.